




- Album
Kashmir meldte i november 2009 ud at bandets 6. album "Trespassers" udkommer 1. februar 2010. Single-forløberen "Mouthful of Wasps" (november 2009) har været et massivt radiohit og lover godt for det nye album.
Kasper Eistrup har udtalt til Gaffa: "Trespassers" er klart et af de mest gennemarbejdede album, vi har lavet i mange år – heraf den lange produktionstid. Det er et album, som uden tvivl kan og skal høres mere end én gang. Vi er vendt tilbage til de mere elektroniske elementer, selv om der bestemt også er plads til rocken, fortæller Eistrup, der også røber, at bandet endnu engang har eksperimenteret med hvert enkelt bandmedlems respektive instrument.
Kashmir blev dannet i 1990 og kunne i starten forklares med Grunge møder funk. Sony's "Start" label udgav 1994 debuten "Travelogue", der fik godt fat i de unge i Danmark. Cruzential fra 1996 viste et mere udviklet band, hvor både funk og rock var blevet mere hårdtslående med drilske detaljer i både musik og tekst.
1999 var det et helt andet band, der udgav "The Good Life" - eftertænksomhed og nærmest episk sangskrivning gav Kashmir en plads i historiebøgerne - i særdeleshed i Danmark, men også i udlandet. Først udeblev reaktionen fra det brede publikum, men lidt efter lidt blev "The Good Life" berettiget et skelsættende album. 4 år skulle der gå før opfølgeren "Zitilites" udkom, der blot cementerede Kashmirs evner til både at forny sig men også at skabe levedygtige værker. 5. album "No Balance Palace" bød på gæsteoptræden fra bandets to største musikalske helte David Bowie og Lou Reed.
the_good_life.jpg)
surfing_the_warm_industry.jpg)