




- Album
Godt nok åbner Voxhalls nye spillested for verdensmusik, folk og jazz - Atlas - først officielt 23. august, men hvis der ikke skal være liv i et jazzspillested under jazzfestivalen, hvornår skal der så?
Derfor smugåbner Atlas under Aarhus Jazzfestival med et tætpakket program med fornemme navne fra ind og udland hele ugen:
Man d. 12. juni til og med lørdag den 17. Juni: JazzJams (23.30 – 02.00)
De legendariske festivaljams er i år henlagt til Atlas. Oplev en masse af de musikere, der spiller i festivalen, folde sig ud i frugtbare uplanlagte samarbejder.
Man. d. 12. juni: EVAN PARKER TRIO FEAT. CHRIS CORSANO + JAKOB BUCHANAN KVARTET (præsenteres i samarbejde med SunShip) (20.00 – 23.00):
Den britiske saxofonist Evan Parker er en af den europæiske jazz-avantgardes absolut vigtigste repræsentanter. Med en omfattende diskografi og utallige samarbejder med de største eksperimenterende jazzmusikere (Anthony Braxton, Cecil Taylor, Derek Bailey) må Parker i dag siges at være et egentligt ikon. Det forhindrer ham dog ikke i at gå nye veje for at mødes med yngre, ligesindede kunstnere. Som Chris Corsano. Corsano er trods sin unge alder en af de vigtigste trommeslagere i den frie jazz og han har arbejdet med navne som Sunburned Hand of the Man, Björk, Joe McPhee og Wadada Leo Smith.
Jakob Buchanan: Den eminente danske trompetist og flygelhornspiller Jakob Buchanan er leder af denne gruppe, der også rummer kapaciteten Marilyn Mazur på slagtøj, den sublime guitarist Jakob Bro og det nye talent Simon Toldam på keys. Det er et band fuldt af æstetikere, musikere der værdsætter det smukke og lyriske i musikken.
Tirs. d. 13. juli: JACOB ANDERSKOV - AGNOSTIC REVELATIONS (præsenteres i samarbejde med SunShip) (20.00 – 23.00):
Den danske pianist og komponist Jacob Anderskov har udgivet over 10 albums som bandleder, og mange af dem har fået overstrømmende modtagelse i indland såvel som udland. Efter at have arbejdet med alt fra solo klaver over duoer og trioer til sit verdensberømte store orkester Anderskov Accident, har han nu lavet et plade i det "klassiske" kvartet-format: sax, klaver, bas, trommer. Lineup: Chris Speed - tenor sax, clarinet, Jacob Anderskov – piano, Michael Formanek – bass, Gerald Cleaver – drums
Tors. d. 15. juli: Nikolaj Nørlund (20.00 – 23.00):
Nikolaj Nørlund har det seneste års tid virkelig haft gang i musikken. 2009 kom "Tid og Sted" - hans første dansk-spogede album i 6 år. Anmeldelserne var flotte og den efterfølgende Danmarksturné i oktober gik forrygende med et tændt publikum, der kunne opleve Nørlund i storform præsentere højdepunkter fra karrieren. Det kan man nu også på Atlas.
Fredag den 16. og lørdag den 17. juli:Nomazz, Lars Fiil Kvartet og Trio Riot (20.00 – 23.00):
Nomazz er en international kandidatuddannelse på konservatorier i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Uddannelsen tiltrækker unge jazztalenter fra hele Europa, der vil arbejde med den nordiske jazztone. Nomazzstuderende er under jazzfestivalen samlet i Århus til en workshop. Fredag og lørdag præsenterer de studerende frie kompositioner, der er resultater af workshoppen.
Fredag:
Fredag vil gruppen Trio Riot være i centrum, for en koncert som også viser resultater af Festivalens Intro-workshop. Trio Riot er sammen sat af musikere fra Schweiz, England og Danmark Mette Rasmussen (DK): alto & soprano sax Sam Andreae (UK): tenor sax & clarinet David Meier(SW): drums Lørdag: Lars Fiil Kvartet Lars Fiil Kvartet vandt “Winner of Young Jazz Comets Denmark 2010”. Igen for en koncert som også viser resultater af Festivalens Intro-workshop. Andreas Skamby – DK dr. Lars Fiil – DK Pno Jens Mikkel Madsen – DK Bass
Du har nu mulighed for at "bladre" igennem VoxHalls september program i vores nye online program...
Så er Atlas' nye hjemmeside online og her på voxhall.dk vil vi nu skære ned på Atlas nyheder som fremover kan findes på den nye hjemmeside samt Atlas facebook. G...
Der bliver fuld fart på Atlas under festugen, hvor både Klüvers Big Band, en syrisk popstjerne, Poul Krebs og et spændende projekt mellem malinesiske og danske kvindelige...