Mediegrafiker
VoxHall søger fra begyndelsen af 2024 en ny mediegrafikerelev. En forudsætning for at søge praktikpladsen er at du senest d. 10. januar 2024 har færdiggjort grundforløbet.
Hvem er VoxHall
Vi er et regionalt spillested som har eksisteret siden 1999 og vores primære opgave er at afholde koncerter. Musikken er varieret og alsidig, vi har en international profil og vi gør en dyd ud af at præsentere musik som ikke altid præsenteres andre steder.
Vi værner meget om vores musikprofil da det er den primære grundsten i vores identitet. Vi er et hus med en mindre fast personalegruppe og en masse frivillige medarbejdere som udgør en meget stor andel af vores dna.
Hvad tilbyder vi
- En unik praktikplads hvor kærlighed til musikken og fællesskab er den primære drivkraft.
- En varieret hverdag med produktion af grafisk materiale til både digital og print.
- En tæt kontakt til musikken og de frivillige medarbejdere på VoxHall.
- En større forståelse for markedsføring af koncerter.
Hvad forventer vi
- At du har en interesse for musik og gerne VoxHalls musikalske univers.
- At du er udadvendt og kan lide at arbejde med mennesker.
- At du har en generel interesse for grafisk design og er opmærksom på udviklingen indenfor området.
- At du kan arbejde selvstændigt, men samtidigt ikke er bange for at bede om hjælp.
- At du kan tage styring på en opgave og arbejde fokuseret på at få den løst på bedst mulig måde.
Hvis du synes at det ovenstående lyder interessant og passer på din profil, ja så er du muligvis vores kommende mediegrafikerelev.
Send en ansøgning med CV til marketing@fondenvoxhall.dk senest d. 23. oktober. Der vil blive holdt samtaler i slutningen af uge 43 og begyndelsen af uge 44.
Tiltrædelse januar 2024 efter nærmere aftale. Løn er efter gældende overenskomst for mediegrafikerelever.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Mikael på 87309791 eller skrive til marketing@fondenvoxhall.dk.
