Sam Lee

+ support Motivational Quotes
Sam Lee
(19.00) 20.00
Sam Lee gæster VoxHall med sin økokritiske folk-musik.
Dato
Tidspunkt
19.00 (Døre åbner)
20.00 (Koncertstart)
Pris
DKK 170,-
Play
Del en
oplevelse

I en ny britisk bølge af progressive folkemusikere er Sam Lee en af de mest bemærkelsesværdige. På sine drømmende rejser ind i folkemusikken betræder han ikke kun de stier, kunstnere som Bert Jansch og Nick Drake har vandret før ham. Han åbner også passager ind i en ny økologisk bevidsthed og bruger folkemusikkens sprog til at skabe opmærksomhed om naturens skrøbelighed.

Sam Lee markerede sig i 2012 som en stærk ny stemme i folkemusikken med sit debutalbum, Ground of its Own, der blev nomineret til en Mercury Prize. Siden har han udviklet sit righoldige musikalske sprog på en række roste plader, der ikke blot bruger folkemusikkens traditioner til at forbinde fortid og nutid, men også til at forbinde mennesket med den øvrige natur.

Hans økokritiske tilgang til folkemusikken slog tydeligt igennem på mesterværket Old Wow fra 2020. Her fik han hjælp af bl.a. Suede-guitarist Bernard Butler og Cocteau Twins-sangerinde Elizabeth Fraser på en række smukke sange, der i folkemuskkens ånd stillede sig solidarisk med marginaliserede stemmer i samfundet, men som også udtrykte solidaritet med andre arter, der trues af menneskets destruktive færd.

På sit nye album songdreaming dykker han endnu dybere ned i den økokritiske folkemusik med en række sange indsamlet på de britiske øer. Selv beskriver han sangene som en suite af kærlighedssange til naturen og en hyldest til diversitet, både blandt mennesker og i naturen. Diversitet er der også i arrangementerne, der favner både akustisk folk, dronende lydlandskaber og hymniske korarrangementer fra et London-kor bestående af transkønnede sangere. I en verden præget af klimakrise er Sam Lees tilgang til folkemusikken dybt relevant, og vi ser frem til at opleve den visionære musiker på VoxHall. 

Motivational Quotes

Bag navnet Motivational Quotes står sangskriver og musiker Kasper Staub fra det danske altpop-band Lowly. I november 2023 udkom hans selvbetitlede debutalbum med 8 hypnotiske og eftertænksomme moderne folk-hymner om evighed, mennesker og natur, akkompagneret med lyde af nylonstrenge, klangfuldt klaver, synthesizere og autotune. Man kan genkende den Lowly’ske sangskrivning, men i en helt anderledes minimal, akustisk og fortættet stemning.

Din billet

Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.

Find vej

Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.

Adressen er:

VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C

Garderobe

På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.

Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.

Vis hensyn

At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.

Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.

Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info