FAQ

Din billet

Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.

Find vej

Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.

Adressen er:

VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C

Tilgængelighed

Som gangbesværet eller kørestolsbruger er det selvfølgelig muligt at opleve koncerter på VoxHall. Det er ikke muligt at komme på balkonen, men der er altid fin udsyn fra salen. Husk dog at komme i god tid.

 

Handicapledsager har fri adgang med ledsagerkort.

Frivillige

Når du gæster VoxHall vil du møde vores fantastiske frivillige medarbejdere i garderoben, baren, salen, cafeen og andre steder hvor de udfører deres arbejde. De gør alt hvad de kan for at du kan få en helt unik oplevelse. Hvis f.eks. køen i baren, til toilettet eller garderoben ikke går så hurtig som forventet, så håber vi at du vil vise hensyn og huske på at det er frivillige medarbejdere og at de gør deres bedste.

Aldersgrænse

Børn er velkomne til VoxHalls koncerter. Vi anbefaler, at børn under 12 år altid er i følgeskab med en voksen til koncerter. Børn skal medbringe egen koncertbillet. Vi fraråder dog, at børn under 1 år deltager i koncerter på VoxHall og anbefaler, at mindre børn altid udstyres med høreværn.

Garderobe

På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.

Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.

Vis hensyn

At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.

Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.