Gauss

GAUSS er et intensivt forløb for unge, som drømmer om at arrangere koncerter. Gauss er sat i verden af Fonden VoxHall, hvor VoxHall ønsker at opkvalificere og konceptudvikle sammen med nye koncertarrangører, som har en kærlighed for kvalitetspræget og nyskabende musik uden for den kommercielle midte.

Forløbet er gratis og henvender sig primært til unge mellem 18 og 32 år. Det essentielle er, at du har en kærlighed for og interesse i den nyskabende, eksperimenterende og frie musik og kultur.

Henover en periode på 9 måneder arbejder du igennem workshops og praktisk arbejde med din egen idé og koncept, og opnår erfaringer med at udvikle, planlægge, afvikle og evaluere koncerter.

Du må gerne ansøge GAUSS med din egen idé eller med en idé du har fået sammen med andre.

ANSØG
Du/I  ansøger GAUSS ved at sende en mail med svar på nedenstående spørgsmål til gauss@fondenvoxhall.dk senest d. 15. september 2023.

SPØRGSMÅL

– Alder og hvor bor du/I?

– Hvad synes du/I er interessant ved Gauss og hvad vil du gerne lære mere om?

– Hvorfor vil du/I gerne være en del af Gauss?

– Fortæl lidt om de typer af koncerter/event du/I gerne vil være med til at skabe (brænder du/I for?)?

– Har du/I erfaringer med at lave koncerter fra tidligere?

– Hvad ser du/I som dine styrker og svagheder?

Efter afslutningen på dit/jeres GAUSS-forløb, har du/I kendskab til og viden om:

  • At udvikle og planlægge koncerter.
  • At arbejde med innovative aktiviteter og opstart af nye koncepter.
  • Musikbranchens virksomhedsområder, aktiviteter, udviklingsmuligheder,  vilkår og metoder
  • Grundlæggende økonomiske forhold for afholdelse af koncerter.
  • Afvikling af koncerter og have forståelse for de situationer som kan opstå i forbindelse med afholdelse af koncerter.

Forløb er opdelt i 3 faser fra udvikling, over afvikling til evaluering. Forløbet er opbygget af følgende moduler:

  • Konceptudvikling
  • Booking
  • Formidling
  • Kommunikation
  • Markedsføring
  • Produktion & Teknik
  • Økonomi & Fundraising

Har du spørgsmål kan du altid skrive til: jeppe@fondenvoxhall.dk