Lej VoxHall

VoxHall, et venue med mulighed for at lave events i en helt unik ramme. Har du/I brug for en arkitektonisk perle fyldt med teknik af meget høj standard og yderst kompetent personale, så tøv ikke med at kontakt os.
VoxHall, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

VoxHall: Live Music Venue – og alt muligt andet!
VoxHall er et venue der er skræddersyet til fantastiske oplevelser. Der en ambition om at udnytte VoxHalls potentiale mere indgående, og da huset ofte står tomme i dagtimerne og somme tider også om aftenen, ønsker vi at inspirere til alternativ anvendelse af huset. Allerede nu har koncertsalen lagt gulv til alt lige fra yoga-træning og frisørshows til Counter-Strike-turneringer, og kun fantasien sætter grænser for, hvad den ellers kan bruges til. Hos VoxHall sætter vi en ære i at have en bred forståelse af kultur og storbyliv, og som en nærværende medspiller i lokalsamfundet ønsker vi at gøre det muligt for andre at benytte vores lokaler til alskens typer begivenheder.

VoxHall – et enestående hus
VoxHall byder på en rå og unik sal med en urban atmosfære, der fordrer både kreativitet og mangfoldighed. Foruden salen byder huset i stueplan på et hyggeligt café-område og en stilfuld bar, der kan tilgås fra flere sider. På førstesalen findes endnu en bar samt en stor, hesteskoformet balkon. VoxHall er et dynamisk og enestående sted til arrangementer af enhver karakter.

Lige midt i Aarhus
VoxHall ligger meget centralt i Aarhus og har en stor portion af byens bedste caféer, restauranter, museer og hoteller lige om hjørnet. Desuden råder VoxHall over egen parkeringsplads (dog kun for arrangører), og stedet ligger i gåafstand fra diverse regionale og nationale bus- og togforbindelser, ligesom E45-motorvejen blot er fem minutters kørsel væk.

Kontakt os!
Lyder VoxHall som rammen for dit næste arrangement, har du spørgsmål til priser og/eller faciliteter, eller ønsker du først og fremmest at opleve husene?

Så må du endelig kontakte Tom Fjederholt på telefonnummer 87 30 97 95 eller mail-adresse tom@fondenvoxhall.dk.

Herfra kan vi sammen klarlægge mulighederne for at skabe det perfekte arrangement.