EFTERKLANG: THE MAKEDONIUM BAND
oplevelse
VoxHall er medafsender på denne første udgave af AARHUS:DOX. Filmen vises i Øst For Paradis.
20 år inde i deres musikalske liv har det alternative danske band Efterklang fået en idé. De vil til Nordmakedonien og samle et band af lokale musikere om at lave en performance foran det arkitektonisk vanvittige monument Makedonium, der hylder landets frihed og uafhængighed. Mere ved de tre danske musikere ikke, da de lander i Skopje og begynde at uddele flyveblade for at skaffe bandmedlemmer.
Anført af deres hyper-energiske ven og guide bliver de trukket ud ad hovedstaden, ud på landet, op i bjergene og hele vejen til den politiske top i deres jagt på allierede og på landets særegne folkemusikkultur. Andreas Johnsens film er en charmerende rundtur i både Balkanlandets musikalske kultur og et dyk ind i den alternative, kreative proces hos et af Danmarks mest udforskende bands, hvor der ikke bliver set skævt til en, hvis man pludselig tager et vandglas i sin hånd og spiller på det med en lille ske.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse.
Vi opfordrer derfor alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.