Aysay
oplevelse
Når AySay indtager VoxHall, åbner de et rum, der forener anatolske folketraditioner og nordisk elektronika gennem forsanger Luna Ersahins rødder. På tyrkisk, kurdisk og dansk, skaber de et psykedelisk rum, hvor grænser opløses, og kun den rå menneskelige oplevelse står tilbage – et sted mellem håb og håbløshed. AySays musik hylder mangfoldigheden og bygger bro mellem kulturer, hvilket gør dem til en markant stemme på den globale musikscene.
Sammen med de virtuose musikere Aske Døssing Bendixen og Carl West Hosbond skaber AySay et drømmende lydunivers, hvor traditionelle instrumenter som saz smelter sammen med moderne pop og elektroniske lag. Bandet har markeret sig som en af Danmarks mest nyskabende grupper med adskillige Danish Music Awards og Carl Prisen i bagagen.
Deres seneste album KÖY er en sanselig rejse gennem identitet og tilhørsforhold – en hyldest til det fælles menneskelige, der transcenderer sprog og grænser. På VoxHall bliver koncerten en spirituel oplevelse, hvor Aarhus møder Anatolien i et ekko af fællesskab, kraft og kærlighed.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.