Barbro & Mija Milovic
oplevelse
Fremadstormende Barbro formår allerede at favne grundenergierne fra så mange genrer, og har vekslet mellem det country/folk-svingene & legesygt sprælske, men melodiøsiteten er konstant i centrum sammen med den rå styrke i Barbro’s vokal og meningsstærke poetiske udtryk.
Musikken vandt genklang hos anmelderne og i 2022 kunne Barbro modtage en Steppeulv som “Årets Håb”, såvel som finde kunstnerisk inspiration i at overkomme en hjernerystelse, for i bedste “Show must go on”-stil at indtage Roskilde Festival – noget der angiveligt kunne danne ny inspiration til albummet “Bad Choices” i 2023.
Albummet er en mosaik af inspirationskilder og stilskift, i hvad der ifølge dem selv beskrives som alt fra power-folk til symfonisk slacker-rock. Rock-nerven rammer radikalt i “Fuck this world”, som snildt kunne tilsnige sig en episk slutside i højskolesangbogen – på en bund af en formidabelt fængende bas, cirkulerer et punket powerkærligheds-queerkvad om søgen efter safespaces og fascinationen af at fortabe sig i et andet menneskes ord, mens verden lukkes ude.
Mija Milovic mestrer en fritflydende struktur og klang, der spænder fra 90’er-dyder af grunge/alt-rock til renæssance-klingende kompositioner, komplimenteret af kontemporære collager af et mere svævende udtryk.
Milovic har et personligt afsæt i teater og eksperimentel musik, såvel som at være en del af rockbandet SLIMO og nonne-techno-duoen Dirty Nun Tekno Crew. Flere splinter af den alsidige musikalske baggrund er at finde i Milja Milovic’ egne udgivelser, der bl.a omfatter det avantgardistiske debut-album “With Shadowfax on My Back” fra 2020, hvor “This is the End” indleder et jordnært singer/songwriter-udtryk, der senere på albummet fuldkommen fragmenteres i det elektroniske-eksplosive titelnummer.
På Mija Milovic’ andet soloalbum “Still life” fra 2023, er der igen ingen afgrænsning af klassiske kasser – Albummet har fokus på en følelse klang der leger med intonation, tempo og rytme – For Mija Milovic handler det om transformationer mellem det ømme og det aggressive, foruden at finde ud af hvem man er og hvordan man er i verden.
Begge kunstnere arbejder med en edge-of-the-seat intensitet og dragende ånd, og gæster på Part kan se frem det subtile og sjælestærke samspil mellem to artister, som vi med sikkerhed kommer til at opleve på store scener i de kommende år.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.