Bombino

oplevelse
Bombino er kunstnernavnet for den nigerianske musiker og guitarist Omara Moctar. Han er født og opvokset i Tidene, en by i det vestlige Niger. I 1990 flygtede han med sin familie til Algeriet, og lærte sig selv guitar ved at se videoer af sine helte Jimi Hendrix, Ali Farka Toure og Tinariwen, og vendte tilbage til det nordlige Nigers største by, Agadez, syv år senere, hvor han begyndte at spille musik professionelt. Bombino er kendt for sin virtuose guitarstil, der kombinerer traditionelle tuareg-rytmer med moderne blues og rock. Han synger primært på tuareg – men også fransk og engelsk.
I 2009 udgav Bombino sit debutalbum, ’Agadez’, som blev efterfulgt af ’Nomad’, der blev indspillet i samarbejde med The Black Key’s guitaristen, Dan Auerbach. Albummet gjorde Bombino til en stjerne på verdensscenen. Han tog derefter til New York for at indspille sit tredje album, ’Azel’, med sit band og producer David Longstreth fra Dirty Projectors. På ’Azel’ skabte Bombino en ny genre, der blev døbt ‘Tuareggae’ – en blanding af Tuareg-guitar med reggae-rytme. I 2017 udkom ’Deran’, somvar det første Grammy-nominerede album fra Niger.
Bombinos musik er præget af hans rødder i Saharas ørken og Tuareg-folkets kultur. Hans guitarlyde er energiske og medrivende, og han formår at skabe en unik blanding af ørkenblues, rock og traditionel afrikansk musik. Hans tekster omhandler ofte sociale og politiske emner, der berører Tuareg-folket, som har været udsat for marginalisering og konflikter i årtier.
Bombino er ikke kun en talentfuld musiker, men også en kulturel ambassadør for Tuareg-folket. Hans musik og kunstneriske udtryk er med til at fremhæve Tuareg-kulturen og skabe forståelse og bevidsthed om deres udfordringer og kamp for anerkendelse.
Assegai
Assegai er et slankt spyd, især brugt i de Bantu-talende dele af Afrika. Et formidabelt våben, lige så dødbringende som innovativt. Spyddet har givet navn til en konstellation af fire mennesker fra Aarhus, der fra hver af deres musiske hjørner spiller ind mod et kaotisk, men dog distinkt center. Den ideelle rock, hvis termostaten af nød er blevet sat for lavt i din dårligt isolerede lejlighed, som du alligevel betaler for meget for på grund af løssluppen kapitalisme. Rytmisk og tonalt motiveret af øst- og nordafrikanske artister, forsøger Assegai at sammenføre de sydlige inspirationer med en mere kølig lyd.

Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.