Dinosaur Jr

+ support De Må Være Belgiere
Dinosaur Jr
(19.00) 19.45
Genfundet råolie-rock ryster fundamentet, når Dinosaur Jr stilsikkert rammer VoxHall
Dato
Tidspunkt
19.00 (Døre åbner)
19.45 (Koncertstart)
Pris
DKK 305,-
Play
Del en
oplevelse

Myten lyder, at der (måske) er rester af dino i dén olie, som fortsat forsyner store dele af vores verden – ikke ulig, er der med sikkerhed elementer af Dinosaur Jr at spore i dé bands, der prægede især slut-80’er og 90’ernes rockscene, heriblandt ikoniske og toneangivende grupper som Nirvana, Radiohead, Smashing Pumpkins, Pixies og Blur (to name a few…), som alle har hentet inspiration igennem at inhalere Dino’s dampe! 

Dinosaur Jr blev udklækket af sanger, sangskriver og guitarist J Mascis, bassist Lou Barlow og trommeslager Murph i byen Amherst, Massachusetts, i 1984. Bandet krediteres for at have bragt lead-guitar tilbage til indie-rocken, hvad unægteligt hærger musikken i form af skramlet, langhåret kaos-klang, ikonisk for sin tidsånd – af bandet selv beskrevet som “en næsten tæmmet støj”! 

De formative år, bød på en triceratops-triptykon af solide album fødsler, der som udgangspunkt var rygbærere af J Masics visioner, sangskrivning og guitar-virtuositet. Allerførst det selvbetitlede, kult-anfangende “Dinosaur” fra 1985, og dernæst undergrunds-sensations albummet “You’re Living all over me”, som stadig i dag hyldes som en regulær klassiker inden for den alternative rock. Albummet, der bla.a er omtalt som “Det første perfekte indie rock album” står især stærkt i 5-minutters-meteornedslaget “Sludgefeast”, såvel som det melankolsk-prægede “Little Fury Things” og det kataklysmiske cover af the Cure’s “Just Like Heaven”.

Bandet nåede til sidst at udgive det velmodtagede “Bug” i 1988, inden uenigheder imellem Dinoerne ledte til en uddød periode, da de året efter gik i opløsning. 
J Masics fortsatte i perioder projektet i egen passion, bla.a med det næsten solo-drevne “Green Mind” fra 1991 og alt-rock sensationen “Where You Been” fra 1993 (som bandet sidste år fejrede med en jubilæums-tour).

Som tiden gik, blev dinoerne Mascis og Barlow dog til alles glæde igen mere og mere forsonede – efterhånden delte de livescene i forskellige sammenhænge, og i 2005 skete det som mange fans havde håbet på; gruppen blev gendannet og det var således det helt og aldeles originale Dinosaur Jr som i 2007 udgav comeback-albummet “Beyond”, der startede en evolutions-række af anmelderroste albums, senest “Sweep it into Space” fra 2021.

Dinosaur Jr producerer med mærkbar melodiøsitet, intet andet end en smuk version af rockens tidløse DNA, i et intimt slacker-rum. Længsels præget sentimental vokal, flinstonisk sten-slags-kraft, betagende beats og gennemførte riffs, er skabt med et øje på den uendelige fremtid, der mærkes i ånden af dét univers, som Dinosaur Jr skaber på livescenen for sit tværgenerationelle publikum. Rawr! 

De Må Være Belgiere

De Må Være Belgiere var en del af den oprindelige danske postpunkscene i 1980’erne. I 2018 blev bandet gendannnet og har siden udgivet tre markante og kritikerroste albums og givet koncerter på landets spillesteder.

De Må Være Belgiere spiller fængende melodisk og støjende guitardreven postpunk på dansk. Musikken er drevet af en upbeat nerve; stringent, hypnotisk og til tider psykedelisk med inspiration fra bl.a. krautrock, groove-noise og artpunk. Sætlisten til de kommende koncerter består af numre fra de 3 albums samt enkelte klassikere.

Din billet

Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.

Find vej

Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.

Adressen er:

VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C

Garderobe

På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.

Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.

Vis hensyn

At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse.

Vi opfordrer derfor alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.

Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info
(19.00) 19.45