Divide and Dissolve

oplevelse
Divide and Dissolve skaber en lyd så tung, at den kan mærkes i kroppen. Med langsomme, tunge guitarriff, dommedagslignende trommer og bølgende lag af saxofon, klaver og synth, bevæger duoen sig i krydsfeltet mellem doom, drone og eksperimenterende rock. Det er musik, der ikke behøver vokal for at sige noget. Lyden taler sit eget klare sprog.
Bag projektet står Takiaya Reed, der med sin baggrund som sort Cherokee-indianer bruger musikken som et våben til at rette opmærksomheden mod emner som oprindelig suverænitet, kolonialisme og identitet. Det sker ikke med løftede pegefingre, men snarere gennem stemninger, følelser og lydflader, der åbner for refleksion og sætter tanker i gang hos publikum.Med de anmelderroste albums Gas Lit og Systemic har Divide and Dissolve slået deres navn fast på den globale undergrundsscene. De har turneret med navne som Low og Chelsea Wolfe, spillet på Roskilde Festival og gæstet flere ikoniske spillesteder. Nu bringer de deres kompromisløse soniske univers til Aarhus.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.