Figurines
oplevelse
Efter mere end et årti væk fra scenerne blev 2025 året, hvor Figurines fandt tilbage til hinanden og til musikken med fornyet energi. Med 20-årsjubilæet for albummet Skeleton har Figurines i løbet af det sidste år bekræftet, at de stadig er blandt landets stærkeste indierocknavne. Publikum blev mindet om, at Figurines ikke blot er et nostalgisk gensyn, men et band, der stadig kan overraske, udfordre og bevæge.
Figurines er kendt for deres melodiske sangskrivning, sprøde guitarflader og fængende vokalharmonier. Deres lyd balancerer på én gang det rå og kantede med det luftige og legende. Det er en form for indierock, der både rummer eksplosiv energi og skrøbelig intimitet. Musikken trækker på traditionen fra amerikansk college-rock og britisk postpunk, men Figurines har altid haft evnen til at skabe deres helt eget univers, hvor hver sang fremstår både øjeblikkelig og tidløs.
I foråret 2026 står VoxHall klar til at danne ramme om endnu en stor aften, når Figurines inviterer til en rejse gennem andre dele af deres bagkatalog. Her kan man forvente alt fra de melodisk stærke og poppede numre til de mere støjende og drømmende passager, hvor bandets evne til at udforske spændingsfeltet mellem det tilgængelige og det udfordrende for alvor træder frem.
Gorgeous

Med en nærmest country-klingende melodi på et betagende, vuggende beat introducerede den københavnske indiepop-duo Gorgeous sig med sangen Divine. ”Vidunderlig. Guddommelig,” skrev Politiken, mens Gorgeous også sendte ringe ud i radiofladerne på P3 og P6 Beat. Snart fulgte en propfyldt koncert i København og en optræden på Roskilde Festival. I 2024 udgav duoen, bestående af Marie Louise Persson Bjarnarson og Andreas Enrique Murga, deres anmelderroste debutalbum EXP. Gorgeous befinder sig nu i studiet, hvor de arbejder intensivt på opfølgeren, og forventer at udgive nyt materiale i 2026.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.