Gåte
oplevelse
Med sin banebrydende blanding af traditionel folkemusik og moderne rock, kombineret med fængslende koncerter, har Gåte etableret sig som et nationalklenodie i norsk musikliv.
Gennem en enorm respekt for folkemusikken og et unikt talent formår Gåte at fortolke og formidle traditionelle folkesange på en måde, der gør dem tilgængelige og relevante for en ny generation af lyttere.
I efteråret 2023 vender bandet tilbage på scenen med deres største produktion nogensinde. Det bliver et storslået show, hvor de også vil fremføre nyt materiale fra deres kommende udgivelse.
Vingard
Album-aktuelle Vingard har spillet mere end 300 koncerter, som tæller udsolgte turnéer i Tyskland. I 2022 bosatte den nordjyske sangerinde sig i Berlin og skrev debutalbummet “In The Long Run”. Det er blevet rost i både ind- og udland med ordene; tidløst, afklaret, ærligt og herhjemme kalder GAFFA det en lovende debut. Scenen er Vingards hjemmebane, hvor den overbevisende vokal og nerve rammer.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse.
Vi opfordrer derfor alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.