GAUSS presents SUB:MERGE
oplevelse
GAUSS inviterer til en sanselig oplevelse med fire unikke acts fra elektroniske musikscenes undergrund – mød et mix af lokale, nationale og internationale talenter, der bestræber sig på at udfordre genrens konventionelle rammer. Med et atypisk set-up, der leder tankerne hen på det ikoniske “boiler room”-format, stræber vi mod at skabe en intim atmosfære med fokus på både soniske og visuelle indtryk. Det handler ikke kun om musikken, men om oplevelsen som helhed. Gå ikke glip af denne enestående oplevelse – et sammensurium af eksperimentel elektronik, visuelle dimensioner og intim atmosfære!
GAUSS er et forløb sat i verden af Fonden VoxHall for unge som drømmer om at arrangere koncerter og som har en kærlighed til kvalitetspræget og nyskabende musik.
Dim Fumes
Den Berlin-baserede trio Dim Fumes er et fængende live-act, der skaber en lyd, der både er nostalgisk og euforisk. Deres unikke stil kombinerer filmisk tiltrækning med den rå energi fra UK rave-inspireret trommespil og skaber bass-drevne pop-lydlandskaber, der fremkalder abstrakte urbane miljøer. Resultatet er en transcendent, men samtidig intim musikalsk oplevelse.
Vita Dosa
Den Dansk/thailandske producer og sangerinde Vita Dosa inviterer dig til at lukke øjnene og læne dig ind i det uforudsigelige univers, hvor der leges med formsprog og kontraster, der skal høres som det opbrud og omstilling af virkeligheden, som Vita Dosa selv har oplevet. Hendes lyd er et et uforudsigeligt bud på popmusik, der blander techno, breakbeat, RnB, trap, garage, der udjævnes med hendes rå og attitude rige vokal.
Sarah Fox
Konverteret fra den danske blomstereng, skyder Sarah Fox op fra undergrunden med utøjlet attitude. Her får rå klubproduktioner modspil af en ren, naivistisk vokal, der blotlægger en verden af begær, ekstase og indestængt harme. Fra scenen trækker hun publikum ind i det legende, dystopiske lydbillede og rammer lytteren, hvor det kan mærkes.
B2B WITH LURKIE
Stonsterr
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.