Goss

oplevelse
Mads Damsgaard, der tidligere var en del af elektrorock-bandet, Reptile Youth, er manden bag navnet, Goss. Goss har udviklet sig til at være én af de mest interessante artister herhjemme, og har i løbet af de sidste 4 år været på jagt efter en konstant udvikling i sin musik. Målet har været at finde sin helt egen musikalske kerne og udtryk.
I 2020 udgav Goss debutalbummet ’Group Therapy’, som i 2022 blev efterfulgt af ’I Feel Like Planet Earth’. Det var på mange måder en foreløbig kulmination på hans rejse. En rejse, hvor Goss har formået af finde sin helt egen plads på den musikalske scene.
Goss er nu klar med førstesinglen, ’Catwalk’, og snart følger næste single udspil, ’Naked Mind’ til det tredje album, der udkommer i marts 2024, hvilket bliver krydret med en koncert på VoxHall.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse.
Vi opfordrer derfor alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.