HighasaKite

oplevelse
Når Highasakite gæster VoxHall til efteråret, er det med et lydunivers, der svæver et sted mellem det episke og det intime. Den norske gruppe har gennem det sidste årti skabt en helt særlig niche i krydsfeltet mellem indietronica og pop – med stærke melodier, sfæriske lydflader og følelsesladede vokaler, der skærer sig hele vejen ind i publikums hjerter.
Med rødderne solidt plantet på den norske indiescene balancerer Highasakites musik mellem det storslåede og det sårbare. Numrene bygges op som filmiske forløb fra tyste passager til eksplosive højdepunkter, mens de trækker lytteren ind i en altopslugende og dybt dragende sanselig oplevelse, der næsten får én til at glemme, hvor man er.
Siden gennembruddet med albummet Silent Treatment i 2014 har bandet toppet hitlister, solgt arenaer ud og betaget publikum på tværs af landegrænser. Nu vender de tilbage til Danmark med nye numre, men samme evne til at skabe rum, hvor tid og sted forsvinder. Glæd dig til en koncert i Aarhus, der ikke kommer til at føles som en optræden af en række sange, men som én lang, bølgende bevægelse af lys, lyd og store følelser.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.