HXC Kids
oplevelse
For fjerde gang vender HXC Kids tilbage til Aarhus og det smukke stampublikum på VoxHall. Festivalen har været udsolgt tre år i træk, og i år 2027 gentager vi det succesfulde format med 3 bands, 2 timer, 1 scene.
Traditionen tro, er dette festivalen, hvor det er børnene, der tager forældrene med. Ikke omvendt. Ingen alkohol. Ingen nedre aldersgrænse. Og de voksne står bagerst i salen.
Festivalen hylder alt det, metalmusikken kan: sammenhold, energi, vildskab og plads til forskellighed. Alt sammen i børnevenlig højde og lydniveau. Her er ingen for små til at headbange eller kaste håndtegn.
Et begrænset antal Early Bird billetter er i salg nu. Herefter går prisen op på normalt leje.
“HXC Kids er allerede en institution i dansk metalkultur. Scenen er deres.”
Devilution — VoxHall 2026
“God opdragelse starter i pitten.”
Gaffa — 6 stjerner — VoxHall 2025
“Intet andet sted i kulturdanmark bliver børnene taget lige så alvorligt.”
Devilution — 5/5 — Amager Bio 2025
“Fabelagtigt. Børn skal tages alvorligt. Børnenes Metalfestival er allerede blevet et landsdækkende fænomen.”
Selvtægt — 6 stjerner — Posten, Odense 2025

Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.