Joyce
oplevelse
Joyce har brugt de seneste par måneder på at færdiggøre deres andet album, der har været i støbeskeen siden 2021, som bliver efterfølgeren til deres anmelderroste debutalbum ’Formskifter’. Fredag d. 11. marts kan Joyce løfte sløret for det nye album ’Elsk Mig’, som de tager ud og spiller live til efteråret.
Vi har brugt det sidste år på at færdigøre vores nye plade “Elsk Mig”. Det bliver fantastisk at udgive pladen, men det vi glæder os allermest til er, at spille vores nye sange for jer, og se dem få et liv ude i virkeligheden. For os er det her starten på et nyt kapitel, og det glæder vi os til at dele.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.