Kliken
oplevelse
På rekordtid er KLIKEN gået fra at være et ukendt upcoming navn til at være et af de mest efterspurgte nye fest-acts i Danmark. Trioen, der består af William Bry, Sebastianison og #Mikkel, har ramt en helt særlig nerve hos unge lyttere med deres kompromisløse, højenergiske take på den nordiske “russe”-lyd. Det er festmusik uden filter, lavet til fællessang, kaos og ekstatiske dansegulve.
Deres tidligere single “Molly 4 Days” feat. Englando gik direkte ind i Spotify Top 50 og den 30. januar udgav trioen deres seneste single “We Dem Boys” – en ny, kompromisløs festsang og et kampråb om fællesskab, selvtillid og ren energi.
Siden da er interessen kun vokset, og med ny musik på vej fortsætter KLIKEN deres hastige fremadstormen og gæster VoxHall på vejen op. I Aarhus venter en aften, hvor det bliver svært at stå stille, når KLIKEN inviterer indenfor til deres efterhånden berygtede live show, der får enhver fest til at gå amok.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.