Merope & Ayo
oplevelse
“Mystery and folk flow into the ocean of modern times”. Sådan har det polske magasin Nowamuzyka meget præcist bekrevet den litauisk-belgiske duo Meropes forunderlige klange. Her drages publikum med dybt ind i Litauens folkemusik, hvor Indrė Jurgelevičiūtės stemme og kanklės (et traditionelt litauisk strengeinstrument) væver tråde mellem gamle sange og moderne klangflader. Sammen med den belgiske multiinstrumentalist Bert Cools skaber de et lydunivers, der spænder fra eksperimenterende guitarspil til smukke elektroniske teksturer. Musikken har noget på én gang sakralt, mytologisk og nutidigt over sig.
Merope har udgivet fire albums siden 2012, hvor det seneste, det sitrende smukke “Salos” (2021), blev indspillet med bl.a. det berømte litauske kor Jauna Muzika Choir, Jean-Christophe Bonnafous og Shahzad Ismaily. De har netop udgivet deres nye album “Vėjula”, som ligeledes har prominente samarbejdspartnere på listen, som foruden Ismaily tæller Laraaji og den legendariske guitarist Bill Frisell. Traditionelle baltiske toner forvandles til noget nyt, legende og universelt i et åbent lydlandskab, der udforsker både jazz, ambient og minimalistiske kompositioner.
AYO
AYO er et solo projekt startet af den danske elektroniske komponist og lydkunstner, Julie Schønherr Rosengreen. Hun bevæger sig inden for ambient genren og bestræber sig på at skabe et tidløst univers af atmosfæriske, drømmende, melodiske og organiske lyde med en snert af melankoli, der blidt men vedvarende får ens krop og sind til at gå hen mod en grundlæggende jordnær forbindelse. AYO har en dyb fascination for naturen og inkorporerer dette i sin live performance, ved til tider at lade planter og vand generer den lyd vi høre.
Julie Schønherr Rosengreen har spillet og komponeret musik siden hun var barn. Med en baggrund som violinist og klassisk musiker, var ambient senere hen, en verden hvor hun følte sig hjemme. Julie er uddannet på Syddansk musikkonservatorium, med en bachelor i elektronisk musik og lydkunst og har her finpudset sit udtryk og udviklet sin “stemme”, for at kunne stå stærkere med sit budskab. Julie har turneret med sit AYO projekt rundt i hele Europa siden 2015, men har også spillet i lande som Marokko og Nepal.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.