Mouritz & Funch
oplevelse
Hvordan kommer vi videre efter en periode, hvor mørket har været altoverskyggende – hvor social angst, depression og vrede overtager al fornuft? Kan man i sange beskrive disse alment menneskelige tilstande fra dem, oplevelserne bor hos? Og kan man samtidig have humoren med som den ven, der holder dig i hånden i mørket, når du ikke kan sove?
Det er det, som duoen Mads Mouritz og Jacob Funch undersøger på det selvbetitlede album ‘Mouritz & Funch’, der udkom tilbage i oktober 2025. Temaet for albummet er musikalske fortolkninger af tekster, der kredser om psykisk sårbarhed.
Albummets første single ‘Jeg kender en pige’ kredser om emner som angst og søvnløshed. Den er skrevet af Ida Meisling (medlem af bandet Efter Festen) og indspillet sammen med 16-årige Vera Beldring. Her bliver lytteren, minut for minut, ført igennem en nat med angst og søvnløshed hos en teenager.
Mads Mouritz og Jacob Funch har spillet sammen i over 25 år, og begge beskriver det som en nærmest telepatisk musikalsk fornemmelse, der er imellem dem. Nu er det på tide, at de sammen besøger Aarhus og indtager PART-scenen på VoxHall til en rørende og nærværende koncertoplevelse.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.