Myrkur
oplevelse
Myrkur med det borgerlige navn, Amalie Bruun, har altid gået sin egne veje og udfordret undergrundens forudindtagede opfattelse af heavy-metal lige siden udgivelsen af debutalbummet ’Myrkur’ EP i 2014. Med hendes to første fuldlængde studiealbum, ‘M’ fra 2015 og ‘Mareridt’ fra 2017, kombinerede hun rå second-wave black metal med sin forkærlighed for den nordiske folkemusik. Det var noget, der med det samme satte hende på landkortet, og fik lytternes og mediernes opmærksomhed verden over.
”Spine”, der er titlen på Myrkurs kommende album, er en titel med et væld af potente konnotationer: vækst, styrke, trods, en kerne i vores væsen og fleksibilitet. Det er det, der holder et menneske oppe og giver os mulighed for at genopbygge. Det er et album, der omfatter alle disse træk – en genfødsel, der balancerer vores mest euforiske og vores mørkeste øjeblikke.
Siden sin debut, har den klassisk trænede multiinstrumentalist ikke set sig tilbage.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse.
Vi opfordrer derfor alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.