Naja Rose

oplevelse
Naja Rosa har nu udgivet 4 kritikerroste og prisvindende albums, det seneste “Closer To The Sun” i 2022, som strøg direkte ind som nummer 6 på den officielle album vinyl hitliste, og med heavy A rotation på P6Beat – i en periode den mest spillede kunstner på DR P6Beat. Samt med placeringer på New Music Friday, New Music Daily, Tidals “Ugens Bryg” med mere. Pladen er lavet i samarbejde med produceren Brian Batz (Sleep Party People, Trentemøller, Luster mm) og trommeslager/komponist Anders Holm.
Naja Rosas sjælefulde stemme tager lytteren med på en hypnotiserende rejse igennem dragende tusmørkepop, med et tvist af 60’ernes west coast lyd og
filmiske landskaber.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.