Nikolaj Nørlund
oplevelse
Siden debuten med Navnløs i 1996 har Nikolaj Nørlund markeret sig som en af de mest visionære stemmer i dansk musik. Med udgangspunkt i sangskrivningen har han gennem årene udfordret og skubbet sine egne og publikums grænser med imponerende og meget forskelligartede projekter inden for musik og lyrik.
Nikolaj Nørlunds eksperimenterede projekter har ført ham vidt omkring i det danske musikmiljø. Fra de tidlige fortolkninger af Michael Strunge-digte til samarbejdet med symfoniorkestret Copenhagen Phil – hvor moderne dansksproget sangskrivning elegant forenes med en storslået orkesterlyd – har Nikolaj Nørlund konsekvent udvidet rammerne for, hvad en sang kan være.
På scenen viser Nikolaj Nørlund, hvorfor han bliver kaldt en mester i at forene det sprogkunstneriske med den musikalske nerve. Et møde med hans sange er altid både poetisk og uforudsigeligt. Glæd dig til at opleve den helt særlige balance mellem melodisk lethed og mørk understrøm, som Nikolaj Nørlund formår at skabe, når han stiller sig op på scenen på VoxHall.

Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.