Oh Land
oplevelse
Den danske sangerinde og komponist Nanna Øland Fabricius, alias Oh Land, skrev og producerede sit første album, ´Fauna´, i 2008. Siden da har Nanna Øland Fabricius udgivet fem albums og en lang række hit singler som White Nights, Sun of a Gun, Renaissance Girls og Speak Out Now – samt tourneret rundt i verden flere gange, både som hovednavn og support for bl.a. Katy Perry og Sia. Som sangskriver har hun arbejdet med Pharrell, Sia, John Legend og Tricky.
Efter syv år i New York har Nanna igen fået fast base i Danmark, hvor hun bl.a. har medvirket i film, komponeret musik til teatre, symfoniorkestre og haft en hovedrolle i opsætningen af De Syv Dødssynder på Den Kgl. Opera i København.
I 2023 udgiver Nanna Øland Fabricius sit 6. studiealbum.
Asbjørn
Den danske alt-pop kunstner Asbjørn er klar med sit tredje album ’Boyology’, der udkom i 2022.
“Boyology er både et pop-album på mine egne præmisser, og et opgør med de usynlige forventninger i samfundet og popkulturen til, hvad en mand bør og ikke bør være,” udtaler Asbjørn.
Asbjørn startede som 19-årig sit eget pladeselskab, Body of Work, og udgav debutalbummet ’SunkenShips’ i 2012. I 2014 flyttede Asbjørn til Berlin og udgav sit andet album ’Pseudo Visions’.
Asbjørns special guest-koncert er en solokoncert.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.