Paradise Lost
oplevelse
I mere end tre årtier har Paradise Lost regeret som de ubestridte konger af metallens mørke side, og nu kommer de til Aarhus for at vise deres kompromisløshed frem. Siden dannelsen i Halifax i 1988 har bandet været pionerer inden for gothic metal og sat standarden med en klassiske lyd, der altid har været i bevægelse – fra doom-death-rødder til storladne melodier og eksperimenterende elektroniske spor – og undervejs har de inspireret et væld af bands på tværs af genrer.
I 2025 udkom de med deres 17. album Ascension, der på én gang favner hele deres mørke arsenal: de monumentale doom-riffs, den knusende heavy metal, de melankolske melodier og den gotiske atmosfære. Teksterne kredser som altid om livets uforudsigelighed, dødens nærvær og menneskets evige søgen efter mening leveret med Nick Holmes’ karakteristiske vokal og Gregor Mackintoshs isnende guitartemaer.
Når Paradise Lost indtager VoxHall, kan publikum forvente et band, der efter 35 år stadig lyder lige så kompromisløst, tungt og dragende som dengang de opfandt genren.
Saturnus

Saturnus er et legendarisk dansk doom-metal-band med rødder helt tilbage til 1993. De har i årtier skabt stemningsfuld, melankolsk musik med både growl, ren vokal og keyboard, og deres seneste album The Storm Within bekræfter, at de stadig mestrer den tunge kunst, med langsomme riffs, storladne melodi og dystre atmosfære, der trækker på både dødsmetallens dybde og gothens følelsesmæssige mørke.
Cwfen

Det skotske band Cwfen leverer en atmosfærisk blanding af goth, doom og post-punk. Deres musik er mørk, drømmende og dramatisk præget af dybe vokaler, tunge guitarer og et lydunivers, der føles både melankolsk og poetisk. Med et udtryk, der minder om klassiske gothic fortællinger i en moderne metalindpakning, skaber Cwfen et reflekterende og fysisk tænkende rum, som gør dem til en stærk og stemningsfuld oplevelse.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.