Selina Gin & The Iconics
oplevelse
Selina Gin er flyttet på landet, og det har farvet hendes sangskrivning. Med et overraskende country-udtryk, organiske instrumenter og Selinas stemme i centrum, er hendes nyeste single Oh My Heart både en intim og kraftfuld forløber for albummet I Memorize Your Face, ‘Cause It Changes All the Time, der udkommer 26. september.
Oh My Heart er en kærlighedssang, der er skrevet af noget så sjældent som begge parter i et forhold. Selina og hendes mand har skrevet teksten til hinanden en aften over klaveret. Det er en hyldestsang til kærligheden, og til den største gave af alle: deres datter.
Når den tidligere Nelson Can-frontkvinde kommer til storbyen og giver koncert på VoxHall, er det med sange, der bærer præg af livet på landet, moderskabet og en ny rodfæstethed i sangskrivningen. I Aarhus kan du forvente en koncert, hvor inderlighed, styrke og musikalsk håndværk smelter sammen til en oplevelse, der kommer lige fra og rammer lige i hjertet.
Merry

Med en dragende performance og teatralsk sangskrivning udforsker Merry de subtile gnister, der opstår mellem dig og mig. Merry skriver musik, der spænder fra dark-pop til sweet-rock. Det er en lyd, der bevæger sig mellem rå sårbarhed og elektrisk energi, mens det lyriske univers dækker over emner som misbrug, død og kærestesorg til kropslighed, selvkærlighed og crushes, alt sammen med et ironisk glimt i øjet.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.