The Raveonettes

The Raveonettes
(20.00) 21.00
The Raveonettes udforsker bandets historie og musikalske ophav i nyt “unplugged” setup.
Dato
Tidspunkt
20.00 (Døre åbner)
21.00 (Koncertstart)
Pris
DKK 320,-
Play
Del en
oplevelse

Hvad er det grundstof, The Raveonettes er skabt af? Hvilket musikalsk arvemateriale er de kommet af, hvad bærer de med sig, og hvad giver de videre til andre musikere? Det er hvad duoen Sharin Foo og Sune Rose Wagner har forsøgt at undersøge i de seneste år.

I forbindelse med 20-års jubilæet for deres første mini-album ”Whip It On” tournerede de i 2022 med et genbesøg af pladen som hovedfokus. De ville gerne søge tilbage til lyden af de tidlige år, høre hvordan den klinger i dag, og mærke hvordan både de og deres samtid har ændret sig.

I hælene på ”Whip It On”-turnéen skabte de projektet sidste år ”Rip it off”, hvor de bad venner og kolleger i det spraglede musikalske økosystem om at give deres egne fortolkninger af sangene fra albummet. Det kom der coverversioner ud af fra både kunstnere, der havde inspireret The Raveonettes – bla. en version af ”Chains” sunget af Dave Gahan fra Depeche Mode – og fra nye navne der havde ladet sig inspirere af bandet – som fx danske PRISMA, der indspillede deres egen version af ”Belly of The Beast”.

Når The Raveonettes gæster VoxHall bliver det med en lignende undersøgelse af bagkataloget igennem nye måder at spille og lytte til sangene på. Med reference til de gamle dage med MTV-unplugged vil Sune og Sharin skære ind til benet og spille deres musik i en mere akustisk, organisk og afklædt form – dog uden at skrue helt ned for deres velkendte distortion.

Med sig på scenen tager de Jakob Lilfar Høyer på trommer og Anders Christensen på bas, og med et repertoire frit plukket fra alle bandets perioder lover The Raveonettes en sjældent hørt intim og nær version af bandets lyd.

Til sommer er der også et nyt album fra The Raveonettes på vej, hvor de pønser på at give os deres egne cover-versioner af sange fra kunstnere, som inspirerede deres lyd i sin tid.
Så måske vi kan være heldige også at høre deres version af ”Venus in Furs” af Velvet Underground eller ”Goo Goo Muck” af The Cramps, når de spiller (næsten) unplugged for os på VoxHall.

Din billet

Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.

Find vej

Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.

Adressen er:

VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C

Garderobe

På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.

Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.

Vis hensyn

At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse.

Vi opfordrer derfor alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.

Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info Praktisk info