The Tubs
oplevelse
Når The Tubs gæster Phono i Aarhus, er det med deres andet album Cotton Crown som afsæt. En udgivelse, der cementerer bandets position som en af de mest interessante nye stemmer på den britiske indie-scene. Her træder de ind i mørkere og mere personlige landskaber, men uden at miste grebet om deres uimodståelige sans for melodier og energiske hooks.
Med rødder i den walisiske scene bygger The Tubs videre på en arv af kompromisløs guitarbaseret musik, der bærer præg af sofistikeret folk-pop og 80’ernes jangle. Resultatet er en kalejdoskopisk lyd, og et tekstunivers, der bevæger sig ubesværet mellem det sårbare, det mørke og det skarpt humoristiske.
Live er The Tubs kendt for deres eksplosive energi, hvor de skarpe guitarfigurer, den melodiske bas og det dynamiske trommespil skaber en rå kraft, der kun løftes yderligere af hele bandets nærvær. Når VoxHall og Phono sammen præsenterer The Tubs hos Phono, er der lagt op til en aften med britisk indie-energi, der både føles som et fængende pop-rush og en hudløs fortælling om livets skyggesider.
Olmek

Olmek er fra Aarhus og er dannet med en fælles interesse for tidlig hardcore, jazz og oldtidsmenneskekultur. Olmek har ikke travlt med at overbevise eller gøre væsen af sig, men er kun til for egen underholdnings skyld. Kom og hør, hvad det går ud på.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.