Total Hip Replacement & Anyankofo

oplevelse
Når Total Hip Replacement & Anyankofo indtager VoxHall, bliver det med en medrivende blanding af reggae, soul og ghanesisk highlife, der smelter sammen i et dansabelt og pulserende univers med blæserarrangementer, organiske rytmer og et smittende humør.
Det dansk/ghanesiske band er kendt for deres intense live-energi og evne til at forene musikalske traditioner på tværs af kontinenter. Med en DMA i bagagen for “Årets bedste roots liveband” har de cementeret sig som et af de mest spændende liveacts på den internationale scene.
Projektet blev lanceret for fuld kraft i 2022 med udgivelsen af albummet Anyankofo, der manifesterer bandets vision om at samarbejde med musikere på tværs af forskellige baggrunde, skubbe grænser og bygge broer.
Nu er de klar med nyt materiale, som de har indspillet i Ghana i 2024 og 2025. De nye numre udforsker et endnu stærkere samarbejde gennem temaer som forståelse, respekt og venskab, mens de fastholder den særlige boblende energi, der gør deres livekoncerter til en fest.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.