URO
oplevelse
Bag pseudonymet URO står den selvgjorte kunstner og producer Jeppe Kronback, som med et kontrastfyldt ophav i kirken, såvel som en mere kaospræget ungdom på fodboldbaner og gaderod, har fundet hjertestærk inspiration til sine observerende og reflekterende tekster.
URO sender urbane popfrekvenser ind på en hjertenerve, der animeres af hans ærlige univers – en eksistentiel søgen, der især mærkes i sidste års radiohit, ’Føles Godt’, produceret i samarbejde med Mekdes. Eksistenshymnen, som også er at finde på det nysprungne album, omfavner den farverige forløsning og erkendelse om at være nået til et mere solrigt sted i tilværelsen. Det er en tone, som generelt præger URO’s katalog – som tidligere har budt på P3-toplistere som ’Når Jeg Blir Til Jord’ og ’Mand På En Nat’.
På det nye album sætter URO ord på, stadig bare at være en dreng når man er i slut-20’erne, fortsat at skulle forme sit modne væsen og finde kærligheden. I sin egen tiktok-lancering af albummet beskriver han i egne ord: “Hvis jeg ikke jeg kan blive elsket, så vil jeg hades… Men allerhelst vil vi elskes”, hvoraf det sidste cementeres ud i livshorisonten som albummets titel, men også indfanger energien af en kunstner, der hiver sit publikum med på en ærlig rejse af skæve ord, sjælomsluttende flows og bevingede elektroniske opdrifts-popenergier.
Niko Blonde
Niko Blonde er ikke blot en musiker, men en komplet kunstner, der er opsat på at forme sit eget musikalske univers. Han er en kunstner, hvis visuelle stil harmonerer perfekt med hans musikalske visioner, og han er kendt for at give hver eneste detalje den opmærksomhed, den fortjener.
Med en fusion af R&B og rap bringer Niko Blonde en revitaliserende vind ind i det danske musiklandskab, og selvom han allerede har opnået betydelig anerkendelse, er hans rejse mod stjernerne kun lige begyndt. Hans musikalske tilgang og stil udgør et spændende kapitel i dansk musikhistorie, og med udsigt til at have en lys fremtid foran sig, fyldt med potentiale og muligheder for at udforske nye kreative horisonter.
Din billet er vedhæftet som pdf i din ordrebekræftelse fra Billetten. Vi anbefaler at du medbringer din billet på telefonen og sparer papiret. Vi kan dog scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Der er ikke parkering ved VoxHall. Vi anbefaler at du bruger offentlig transport, der holder flere busser lige ved siden af VoxHall og Aarhus Banegård er kun 10 minutters gang fra VoxHall.
Adressen er:
VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
På VoxHall har vi en garderobe, hvor du trygt kan aflevere din jakke og taske, hvis du har behov for det.
Garderobeprisen er 20 DKK per jakke og per taske.
At gå til koncert hos VoxHall er en fælles oplevelse. Det er derfor vigtigt at udvise hensyn over for hinanden, så alle får en god oplevelse – og det gælder både publikum, vores frivillige og selvfølgelig også orkestrene.
Vi opfordrer derfor bl.a. alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.